Det offentlige system, arbejdspladserne og de neurotypiske omgivelser ynder at smykke sig med flotte ord som "inklusion", "plads til alle" og "social rummelighed". Det er en bekvem facade, der udelukkende er designet til at tage sig godt ud udadtil.

​

Sandheden bag kulissen er brutal og ubestridelig:

​

• Hykleriets spilleregler: Systemets definition af rummelighed gælder kun, så længe du underkaster dig flertallets usynlige sociale koder, tier stille med fejlbehæftede journaler og lader som om, du forstår deres vage beskeder uden lavkontekst. Du skal kort sagt være autist på de neurotypiskes nåde.

• Den kontante afvisning: I det sekund du leverer den rene vare uden omsvøb, påpeger en systemfejl sort på hvidt eller trækker dig tilbage for at beskytte dit overbelastede sansefilter, ophører rummeligheden øjeblikkeligt. Så bliver du stemplet som "samarbejdsvanskelig", "asocial" eller "genstridig".

Det er ikke dig, der mangler sociale færdigheder. Det er systemet og omgivelserne, der mangler den faglige kapacitet og det menneskelige mod til at kapere en hjerne, der opererer med urokkelige fakta i stedet for ligegyldig småsnak.

Spørgsmålet skal ikke rettes mod den enkelte autist. Det skal rettes direkte mod systemets hykleri:

​

Hvorfor er jeres såkaldte rummelighed så svag og værdiløs, at den krakelerer, det sekund I møder virkeligheden uden vat og bomuld?